Bearbejdning, ofte kendt som metalskæring, er en subtraktiv fremstillingsteknik, der fjerner unødvendigt materiale fra et emne for at øge dimensionsnøjagtigheden og tolerancerne. En bred vifte af bearbejdningsprocesser er blevet udviklet gennem årene for effektivt at bearbejde et større udvalg af materialer på en række forskellige måder. Disse processer er bredt klassificeret som konventionelle bearbejdningsprocesser, slibende efterbehandlingsprocesser og ikke-traditionelle bearbejdningsprocesser.
Overskydende materiale skæres af et forberedt emne i form af spåner ved hjælp af kileformede skæreværktøjer for at opnå den korrekte form, størrelse og finish i konventionel bearbejdning. For at nævne nogle få, moderne fremstillingsmetoder omfatter drejning, gevindskæring, endebearbejdning, centrering, boring, boring, fræsning, broching, oprømning og anboring.
Både drejeprocessen og fræseprocessen er konventionelle bearbejdningsoperationer. Men hver af dem har forskellige egenskaber og er derfor velegnet til at skabe forskellige funktioner ved at fjerne materiale fra emnet. Drejeprocessen er meget brugt til at fremstille cylindriske eller koniske overflader. Mens fræseprocessen kan bruges til at producere flade eller skulpturelle overflader. Den bruger multi-point skæreværktøjer, normalt med snesevis af skærekanter på en CNC fræsemaskine. Derudover er der stadig mange forskelle mellem drejeprocessen og fræseprocessen, og forskellene mellem de to bearbejdningsprocesser er beskrevet i detaljer nedenfor.
Drejeproces og fræseproces forskelle
1. Den skabte overflade og funktioner: uanset geometrien af råmaterialet, bliver drejning primært brugt til at generere en cylindrisk eller konisk overflade. Denne teknik skal producere rotationssymmetriske træk. Det bruges almindeligvis til at skabe aksesymmetriske emner såsom cylindriske eller koniske aksler, trindelte aksler og koniske genstande, samt til at øge diameteren af boringer (som ikke kan producere huller), skære cylindriske fordybninger og så videre. Fræsning kan på den anden side producere overflader i enhver plan retning såvel som buede overflader. Fræsning involverer ofte brugen af funktioner såsom slidser, nøglehuller, fordybninger, vægge, finner, baner og så videre.
2, Maskinværktøj brugt til drift: Inden for metalskæring er en værktøjsmaskine en specifik kategori af mekanisk udstyr, der udfører forskellige bearbejdningsoperationer på forskellige værktøjsmaskiner; visse værktøjsmaskiner er dog i stand til at udføre mange lignende operationer. Drejeprocesser udføres i multifunktionelle maskiner kaldet drejebænke. Dette er hovedsageligt en maskine med horisontal akse (spindelen er vandret); dog kan drejebænke med lodret akse, især bordplader, også anvendes. Og fræseprocessen udføres i en CNC fræser, som kan have lodrette eller vandrette akser (begge er almindelige).
3. Enkeltpunkts- og flerpunktsværktøjer: Skæreværktøjet (eller værktøjerne) må kun indeholde en eller flere aktive skærekanter, der kan være involveret i materialefjernelseshandlingen under bearbejdning. Afhængigt af antallet af skær kan værktøjet klassificeres som et enkeltpunktsværktøj eller et flerpunktsværktøj. Drejeoperationer udføres ved hjælp af det, der er kendt som et enkeltpunktsværktøj. Så den har kun én hovedskær, der kan være aktivt involveret i at klippe eller fjerne materiale. I modsætning hertil kan et fræseværktøj indeholde snesevis af skærekanter, nogle gange endda flere. Det er et multi-point værktøj, fordi mere end én skærkant er involveret i at skære eller fjerne materiale på samme tid.
4. Skærebevægelse og fremføringsbevægelse: Der er to relative bevægelser mellem emnet og værktøjet, og deres samtidige handling resulterer i, at emnets materialelag skæres. Disse to omtales som den primære bevægelse, fordi det meste af skærekraften absorberes af den; dog kan der være andre sekundære bevægelser baseret på de funktioner eller overflader, der skal produceres. Maskinens funktion er at påføre denne relative bevægelse i den tilsigtede retning med en forudbestemt hastighed.
5. I drejningsprocessen giver rotationen af emnet ved en fast skærehastighed den nødvendige skærebevægelse, mens bevægelsen af værktøjsholderen (som værktøjet er fast monteret på) giver den nødvendige fremføringsbevægelse. I fræseprocessen er det stik modsatte tilfældet: skærebevægelsen tilvejebringes ved, at værktøjet roterer med en fast hastighed, mens fremføringsbevægelsen opnås ved at flytte bordet (som emnet er monteret på).
6. Ud fra artiklens detaljerede beskrivelse af dreje- og fræseprocesser kan vi forstå, at både dreje- og fræseprocesser er konventionelle bearbejdningsoperationer, dog har hver af dem forskellige muligheder og er derfor velegnet til at skabe forskellige egenskaber ved at fjerne materiale fra emnet. Drejeprocessen er meget brugt til at fremstille cylindriske eller koniske overflader. Fræseprocesser kan på den anden side bruges til at fremstille flade eller skulpturelle overflader. Derudover er der stadig mange forskelle mellem dreje- og fræseprocesserne.
